ÆRØ GOLF KLUB DRIVES AF FRIVILLIGE MED STOR KÆRLIGHED TIL SPORTEN
I midten af 2005 begyndte arbejdet på at bygge en golfbane på Ærø. Det blev udført af øens ildsjæle og en kommune der kunne se potentialet i muligheden for at dyrke sporten. Banen blev anlagt med 18 flotte huller, og dem er der ikke blevet ændret meget på siden da.
I 2016 trådte Henning Lund ind som greenkeeper og han styrkede banens stand med sin store erfaring. Rough blev klippet ned, fairway blev gjort bredere og digerne blev klippet korte, så de ikke slugte alle bolde der røg ind i dem.
I dag har vi en bane og et anlæg, som kan konkurrere med nogle af de mest veletablerede klubber i Danmark og Nordtyskland. Den er tilgivende, men straffer den helt store slice eller hook.
Der er omkring 250 medlemmer bestående af fuldtidsmedlemmer, flexmedllemmer, langdistance, som sørger for at klubben kan blive ved med at eksistere. Det kræver en stor indsats af de frivillige at drive klubben. Alt dette gøres af kærligheden til sporten og det sociale liv i klubben. Uden de frivillige kræfter ville der ikke være mulighed for at spille golf på Ærø.